|
Historien om trykfigurer - Push Button Puppets - Wakouwa - (researched og oversat af Rolf Murhart, juli 2001) - om brødrene Paul og Frank Kohner, som lancerede trykfiguren i 1947.
Push Button Puppets - trykfigurer Heldet var med brødrene, da de fik alle rettigheder til "trækugle"-designet fra schweizeren Marty Meinard - retten til at lave dét trælegetøj, der i engelsktalende lande kom til at hedde Push Button Puppets - på dansk er den mest dækkende betegnelse nok trykfigurer. Deres første af slagsen kom til verden i 1947. Legetøjsgiganten Fisher Price plus 28 andre legetøjsfabrikanter forsøgte snart at kopiere brødrenes trælegetøjsucces - mange retsager senere lykkedes det da også at stoppe nogle af efterligningerne. Men som det så ofte går i den slags tidskrævende sager, så var der bare kommet så mange efterligninger på markedet, at de var umulige at standse... under navne som Push Up Puppets for måske at understrege, at disse fabrikanters trykfigurer var anderledes og bedre end Kohner-brødrenes. I 1950 blev der solgt for over 50.000 dollars trykfigurer fra Kohner, og over 400 var beskæftiget i firmaet for at følge med efterspørgslen. Samtidig begyndte Swedish Toy Company at lave trykfigurer efter Marty Meinards patent. Plastik legetøj Efter 2. verdenskrig kom plastik ind i legetøjets verden og tvang en overgang trælegetøjet helt ud af børneværelserne. Den samme ting kunne produces til under halv pris i plastik end i træ. Kohner Bros. fulgte med udviklingen, som bød på helt nyt og anderledes legetøj. Men det var dyrt at følge med, så mange års kæmpe overskudsproduktion af "trækugler" blev solgt for en slik over en toårig periode - pengene grundlagde firmaets overgang til plastik. Brødrenes største succes blev "Busy Box" (10 aktiviteter for voksne) og det i dag endnu populære spil "Trouble".
I 1969 blev Kohner Bros. solgt til General Foods, som igen videresolgte få år efter. Brødrenes firma er ikke mere, men en del af deres fantasifulde arbejder lever fortsat i bedste velgående og kan stadig fås på markedet, bare fra andre producenter. Paul Kohner døde i 1965 og Frank Kohner lever stadig, nu 91 år gammel. Historien er blevet til på baggrund af Steven Kohner, lige som artiklens billeder er fra hans hånd - research, oversættelse og copyright Rolf Murhart, juli 2001 - billederne herunder er fra forskellige steder på nettet, hvor figurerne er/har været til salg. |
|
Til venstre en franskproduceret hund i træ med læderører på en træfod. Hunden er fra 1950erne
...til højre et par - pige og dreng? |
|
|
|
|
|
Hunden herover står på sin originale salgsæske - og hele herligheden har set dagens lys i England i 1950erne |
Tilbage til Murharts hjemmesider - til forsiden - denne side er lanceret 3. juli 2001 - copyright Rolf Murhart