Mit bamseliv som Rævsnude, fortsat fra første side....

Et par år senere, da drengen var begyndt på sit første skoleår, blev han syg. Meget syg. I seks uger kom lægen jævnligt og kiggede til drengen, men feberen ville ikke forsvinde. Den var hele tiden faretruende høj, også selv om den engang imellem faldt lidt. En dag kom så en sort ambulance, og den kørte afsted med drengen. Han kom på sygehuset, og jeg kom med.
Det var tæt under jul. Drengen kedede sig, men vi fik snakket godt sammen. Så en aften kom en rigtig sød sygeplejerske. Hun sad flere aftener ved sengen og strikkede og snakkede. Jeg fik en flot rød trøje, der kan bindes i halsen - og drengen fik en flot stor rød bil - til juleaften. Han blev også rask.

Så gik der nogle år. Jeg sov naturligvis med drengen hver nat. Han nussede og kyssede af og til min spidse "ræve snude" - ja, nok hver nat. Jeg var også altid med på hans families venne- og familiebesøg. Drengen havde mig altid i hånden, når vi var på tur. Også den søndag, hvor en meget kærlig dame faldt pladask for mig - og strikkede mig et par "sko". Med snører. De er grå, skoene, og dem har jeg gået med siden.

Årene gik. Drengen blev teenager, han blev konfirmeret og han voksede sig til en høj og nydelig mand. Jeg blev heller ikke glemt i disse år. Men der blev længere mellem vores snak. Men jeg fulgte med. Hele tiden. Også da han flyttede, den unge mand - og hans kone. Han havde fundet en pige. Jeg blev nu mere alene, som årene gik. Og endnu senere kom der ovenikøbet to små børn i familien. Så blev jeg stuvet væk, lagt på hylde højt oppe. Det blev jeg rigtigt ked af, for der kom nu så mange nye bamser til vores hjem. Men det var åbenbart kun børnene, der måtte snakke med mine bamsefæller (og jeg har forresten heller aldrig mødt dem. Jeg tror, de er væk nu. Jeg tror også, at børnene er blevet store).

Efterhånden glemte min meget voksne mand, at jeg stadig var her. Jeg fik nemlig mange år på hylden - for så til sidst at forsvinde ned i en dyb, sort sæk. Pist væk - glemt!

Men for ikke så forfærdeligt længe siden blev jeg pludselig fundet frem igen - og fik selskab. En anden voksen-bamse var kommet til. Ikke min ejers, men hans kones. Det er en rigtig ægte bamse - dyr, og så er Hr. Diderot tysker - ægte tysker endda, med ID-kort og det hele. Fin, fin bamse, vistnok en Steif, med "knop" i øret. Sprogproblemer har vi bamser ikke. Bamsesprog er jo bamsesprog. Så vi hygger os sammen, tyskeren og jeg - og engang imellem hygger vi også med vores familie. Men knapt havde "tyskeren" indrettet sig i mit hjem, før det bankede på døren ... og dér stod Larsen. En uldtot uden lige. Pjusket i pelsen, ung fyr. Hva' skulle han her? Nu er vi så tre .. på rad. Nå, måske skal jeg snart på tur. Jeg har hørt, at jeg måske kan få lov til at sidde nogle måneder og kigge på mennesker - på Nationalmuseet. Sammen med andre bamser med historier. Det glæder jeg mig til .......

Hej med Jer ........... Rævsnude

Hr. Diderot ............... og Larsen

   - og så er Hr. Diderot og Larsen ikke længere ene om at underholde Rævsnude. Flokken er nu oppe på syv - Steiff-bamserne Paul (mellemstor lunefuld grå fætter fra Berlin) og lille Ib (krid hvid og fra Skagen 2003) er kommet til sammen med "Otto von Linden" (pæn stor og syg gammel gul bamse, reddet i en tyrkisk bod på et gade-kræmmermarked i Berlin) og Masque (flot og statelig stor grå bamse med super original bamselyd... og meget gammel, fundet hos inder på marked i københavnske Forum 2004).
   Hvem der bare kendte Otto von der Lindens og Masques bamsehistorier... men Luigi's kender vi. Han er fra Rom, og opkaldt efter sin italienske navnebror Luigi, og er hentet i julemåneden i 2005.
   Uldtotten Larsen er en blød bamse (oprindelse Næstved-egnen og lavet af lammeuld). Men de andre seks bamser er hårde og faste (lavet af træuld), som bamser skal være, lige som de har "bamsepukkel" i nakken og har bevægelige arme og ben. Tre af dem er nyere Steif-bamser (Hr. Diderot, Poul og Ib), ung er også Larsen, mens de sidste tre er gamle bamser (Rævsnude, Otto von Linden og Masque). Der er rigtig bamselyd i Rævsnude, Otto von Linden, Masque og Luigi.

Luigi

.....tilbage til første bamseside om "Rævsnude"

Tilbage til "Murharts hjemmesider"
Webdesign: Rolf Murhart - 16.01.1998 - Send en mail - opdateret 2007